Home > Biler > Find dine næste reservedele i autoophug på Fyn
autoophug

Hos en autoophugger ser du ikke ophugning af træ ske automatisk, som ordet ellers også kunne associere til. I stedet skal du tænke på automobil, og det vil så blive mere klart hvad det er: nemlig et sted, hvor du skrotter din bil. Her vil din gamle bil blive tømt for hvad end farlige kemikalier, der skulle være i bilen, hvorefter den vil blive skilt ad. Bilens dele vil herefter blive sorteret. Du har måske set nogle maskiner enten i film eller i virkeligheden, som er at finde på disse steder. Især interessant er de maskiner der kan presse en hel bil sammen til en komprimeret firkant af metal. Det er her, bilen ender, når alle brugbare ting er blevet taget ud af den, og der ikke er mere tilbage end bare metal. Denne solide firkant af metal vil så blive sendt videre til virksomheder, der på et anlæg arbejder med at omsmelte metal, så det igen kan bruges. Og hvem ved? Måske bliver dette metal fra din gamle bil genbrugt til en ny bil. Dem, der arbejder med at skille biler ad, vil selvfølgelig tømme bilen for alt, der ikke er metal. Nogle af disse ting bliver smidt på genbrugspladser f.eks. på Fyn, men de kan også gemme nogle af de andre ting. Hvis de finder dele, der kan sælges videre som de er, vil disse dele blive solgt videre enten til andre firmaer eller virksomheder. Men privatpersoner kan også købe dele, som f.eks. sidespejle, hvis de er uskadte.

Autoophug og autogenbrug: to sider af samme sag

Nogle steder vil du se navnet autogenbrug, og det kan være det forvirrer dig ligeså meget som autoophug gør. Men de to ting er fuldstændig det samme, og begge arbejder inden for at sælge reservedele og skrotte biler ligesom beskrevet ovenfor. Hvis en bil f.eks. er blevet erklæret totalskadet af et forsikringsselskab er det ikke ensbetydende med at bilen vitterligt er fuldstændig smadret. Ofte vil du opdage at visse dele på bilen er lige så funktionsdygtige som før uheldet, og det er disse der sorteres fra til videresalg, eller som salg af reservedele. Men hvorfor er det fedt at få reservedele fra gamle skrotbiler? Jo for det første behøver en skrottet bil ikke at være en gammel bil – en bil bliver erklæret totalskadet, hvis ikke det er muligt at give den en tur hos mekanikeren som koster mindre, end hvad forsikringsfirmaet vurderer prisen på bilen til at være; det fungerer i hvert fald typisk sådan. Der kan jo sagtens være tale om en helt ny bil, der er blevet totalskadet, og derfor vil delene, som ikke er blevet beskadiget, også være som nye. I andre tilfælde, hvor vi har med gamle biler at gøre, er det også en fordel, at der findes autoophuggere. Det er nemlig ikke i alle tilfælde og inden for alle modeller, at der stadig bliver lavet reservedele, og derfor kan man være heldig at finde de rigtige reservedele her, også ved autoophug i Odense. Det kan endda være en helt skattekiste for dem, der selv samler gamle kendinger eller samler på sjældne reservedele.

Kilde: http://nrbrobyautogenbrug.dk/

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*