Home > Økonomi > Økonomiske bekymringer? Sig det højt

Mange bekymrer sig om økonomien, men tør ikke tale om det. Hvordan kan det hjælpe dig at sige det højt? Her får du nogle af fordelene ved at åbne op og være ærlig. Du er sandsynligvis ikke alene, og der er hjælp at hente.

Hvad kommer bekymringerne af?

Bekymringer kan have mange årsager. Nogle bekymringer kommer hvis man mister sit arbejde, bilen går i stykker, en stor tandlægeregning kommer uventet, eller andre ting der kan gå hårdt ud over økonomien. Hvis man står i en sådan situation, kan det for nogle blive nødvendigt med et lån, mens andre kan klare sig ved at spænde livremmen ind for en tid og bruge af opsparingen.

Andre bekymringer omhandler ting der slet ikke er sket endnu, og som sandsynligvis heller ikke kommer til at ske. ’Hvad nu hvis’ bekymringer er sjældent særligt gavnlige fordi du bruger en masse energi på at gøre dig selv unødigt nervøs.

Hvorfor skal andre vide det?

Uanset hvilken form for økonomiske bekymringer du har, kan det hjælpe dig at tale med en god ven om det. Sæt ord på hvorfor du er bekymret, hvordan det egentlig står til med din økonomi, og hvad du har brug for hjælp til. Når du gør det, vil det hjælpe dig selv til at finde ud af hvad roden til problemerne er. Du har måske nogle unødvendige udgifter som gør dit budget strammere end det behøver at være, og det kan en god ven hjælpe dig til at se.

Hvis andre ved at du har brug for hjælp, vil de også have mere rimelige forventninger til dig. Presset til at være med på alt det sociale kan være for stort for din økonomiske situation. At sluge sin egen stolthed og takke nej til en tur i biografen, dyre middage og cafebesøg kan give andre respekt for dig, og det vil gøre det nemmere for dig selv.

Endnu en bonus ved at være ærlig og sige det højt når økonomien giver grund til bekymring, er at andre kan have det på samme måde. Når du finder ud af at du ikke er alene, og at det ikke gør dig til en fiasko, kan du bedre give slip og komme videre. Økonomiske bekymringer forsvinder ikke selvom du har mange penge. De vil først gå væk, når du ændrer din egen indstilling, lærer at være tilfreds med hvad du har, og tør fortælle andre om dine bekymringer.

Kilde: Sol.dk

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*